Sparetips
Der er sund fornuft og god økonomi i jævnligt at holde øje med institutionens vandforbrug. Det giver jer et godt overblik over institutionens forbrug, og samtidig afslører måleren eventuelle utætheder i vandledninger, løbende toiletter og dryppende vandhaner.
Her følger nogle gode spareråd:
• Installer en luftblander/perlator på vandhanen. Luftblander/perlatoren blander luft i vandet –
en nem og billig vandsparer
• Brug en balje, når I renser grønsager, i stedet for at lade vandet løbe
• Ældre toiletter bruger op til 15 liter vand pr. skyl. Et nyt toilet med dobbeltskyl bruger kun 3
eller 6 liter vand
• Vand fra en regnvandsopsamler kan bruges til at vande blomster med
• A-mærkede hårde hvidevarer garanterer et fornuftigt vand- og elforbrug
• Fyld opvaskemaskinen helt op ved hver vask.