layoutelementlayoutelement
Mille 
Spindelvæv med dug

Halloween

Butikkerne bugner af ting til en uhyggelig halloweenfest. For eksempel sminkesæt, græskarlygter og pynt til heksebryg, men ikke alle produkter er lige miljø- og sundhedsvenlige. Planlæg en grøn og miljørigtig halloween til glæde for børnene og for miljøet!

Græskar

Køb et dansk, økologisk græskar. Så skåner I miljøet for sprøjtegifte og er med til at begrænse CO2-udledningen fra transporten.
Brug græskarlygterne udendørs. Afbrænding af lys danner sod, som kan give luftvejsproblemer og allergi.

Heksebryg

En forfriskende og uhyggelig heksebryg i form af saftevand eller lignende hører tit til. Men husk, at plastikedderkopper og andre legetøjskryb ikke egner sig til at komme i drikken. De kan indeholde stoffer, som bliver overført til drikken.

Kig under Bladlysestage, Edderkoppespind og kastanjehoveder og få grønne ideer til uhyggelig fest.