Fastelavnsboller
Opskriften er til 10 boller
Dej:
Du skal bruge:
50 g gær
1 dl håndvarmt vand
70 g smør
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 dl yoghurt eller A-38
1 æg
500 gram hvedemel
Smelt smørret over svag varme og lad det afkøle.
Smuldr gæren i en skål og opløs det i vandet.
Bland sukker, salt, yoghurt, æg og smeltet smør i.
Hæld melet i lidt ad gangen og ælt dejen, til den bliver glat og smidig.
Stil dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter. Imens laver du fyldet.
Fyld:
Du skal bruge:
½ dl vand
4 store æbler
cirka1 dl sukker - afhængig af æblernes syrlighed. Smag til.
½ tsk. kanel
Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Du kan vælge at lade skrællen sidde på eller skrælle æblerne - det kommer an på, om fyldet skal være gult eller rødt.
Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vand, sukker og kanel. Lad det koge sammen til en tyk grød. Hvis grøden er for tynd, kan du koge den ind uden låg, mens du rører rundt. Smag til med sukker. Lad æblefyldet afkøle.
Når dejen er hævet og fyldet kølet af, tændes ovnen på 200° C.
Dejen tages ud på bordet og deles i 16 klumper. Klumperne presses flade enten med en kagerulle eller i hænderne.
Læg en spsk. fyld på midten. Dejen samles godt og lukkes omkring fyldet og lægges på en bageplade med samlingen nedad. Bollerne pensles med mælk og bages i 12-15 minutter.
Når bollerne er kølet af, kan du komme glasur på af 2 dl flormelis og et par tsk. kogende vand. Rødbedesaft gør glasuren lyserød, kakao gør den brun, og appelsinsaft gør den lysegul.