Regnorme

Det er let at finde regnorme. Tag en spade og grav en spadefuld jord op, så finder I sikkert en regnorm eller to. Regnorme er lyserøde og lange. Den ene ende er spids. Det er der, hovedet sidder. Og det er den ende, regnormen borer sig ned i jorden med.

Hvis du tager en regnorm op i hånden, vil den sno og vende sig og forsøge at presse sig ned i den mørke jord igen. Regnormen kan ikke lide lys – og kan ikke tåle at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plantedele ned i sin gang.

Når det regner, kan man tit møde regnorme ovenpå jorden – også om dagen. Mange tror, at de er flygtet op fra deres gange, fordi de var fyldt med vand. Men det passer ikke. Regnormen er kravlet op, fordi den endelig kan få lov at være oppe på jorden uden at tørre ud.

Regnormen er en nedbryder. Den spiser visne blade og jord, men også bitte små alger, svampe, dyr og bakterier, der lever i jorden og på bladene. Regnormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder.

Regnormen er både en han og en hun – det, man kalder tvekønnet. Når den er kønsmoden, har den et bælte midt på maven. Her dannes æggene.

Regnormen har mange fjender. Både små dyr som skolopendre, løbebiller. Men også større dyr som frøer, fugle og muldvarpe.

Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark.