Kulturinstitutioner
Kultuhverv tager kontakt til kulturinstitutioner i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg kommuner med henblik på at undersøge, hvilke institutioner der har behov for og interesse i at etablere et samarbejde med en leder af en privat virksomhed og drage nytte af dennes erfaring og kompetence i relation til udvikling af kulturinstitutionen.
Sideløbende opbygger Kultuhverv et netværk af virksomhedsledere, som dels har en solid erfaring med virksomhedsudvikling, dels har interesse i at medvirke ved udvikling af eksisterende kulturelle institutioner – eksempelvis som bestyrelsesmedlem eller som mentor for institutionslederen. Kultuhverv tilrettelægger herefter forløb, hvor virksomhedsledernes erfaringer og kompetencer implementeres i forhold til kulturinstitutionernes udvikling.
Den daglige styring af de enkelte projekter efter opstartfasen aftaler Kultuhverv med lederne af de involverede kulturinstitutioner.
Tilhører du en kulturinstitution inden for vækstbåndsområdet, og ønsker du at vide mere om din/jeres mulighed for deltagelse i Kultuhverv projektet, så kontakt venligst projektleder Thorsten Høegsberg Petersen på thp@horsens.dk