
FANGE NR 75 - Alberti og fængslet i Horsens
03. januar 2012
Gratis rundvisning søndag den 15. januar kl. 14.00 - 15.00
I 2011 åbnede museet dørene for en anderledes og nytænkende udstilling, der handler om Peter Adler Alberti – Danmarks tidligere justitsminister. Midt i udstillingsrummet er Albertis celle rekonstrueret. Her giver skuespilleren Kim Bodnia, i form af et legemsstort 3D-hologram, Alberti liv og mulighed for selv at komme til orde.
Med udstillingen markeres 100-året for justitsminister og storbedrager Albertis ankomst til Horsens Straffeanstalt. Her skulle han sidde 8 år for svindel og bedrag, der i nutidskroner ville svare til over 900 mio. kr. Også dagligdagen i fængslet anno 1910 vises.
Udstillingen er åben til og med søndag den 19. februar 2012, hvorefter den flytter til Fængslet og åbner igen senere på foråret