Markvandring: Min fædrene jord gennem 5000 år
19. august 2010
Søndag den 5. september 2010 kl. 10.00
Markvandring: Min fædrene jord gennem 5000 år
En guidet tur på Tvingstrup-marker
Min fædrene jord
gennem 5000 år
- Se pilespidserne, dolkene og gravhøjene på marken -
Øksehoved og pilespids fra to forskellige kulturer fra bondestenalderens slutning.
Nye kulturer opstod i slutningen af bondestenalderen.
Den guidede tur, søndag den 5. september, giver bud på
nogle lokale arkæologiske problemstillinger:
Var det en ny bueskydende krigerkultur,
der overtog de gamle områder bag Tvingstrup tæt på fjorden?
Var det her - ved foden af den 100 m. høje gravhøj ”Tremhøj”, den første handel og udveksling af metalsager blev kontrolleret?
Kan vi rekonstruere oldtidens forløb af veje fra Østbirk
over ”Tremhøj” til kysten?
Landmand og amatørarkæolog Jens Bagge
Jens Bagge har med stor omhu helt tilbage fra barndommen samlet mange oldsager på den fædrene jord.
Sammen med Allan Skou Larsen, arkæolog fra Horsens Museum, arrangerer han en markvandring, der følger de tidligere gravhøje. Alle er velkomne.
Her kan fundene opleves i deres egne omgivelser, for her boede oldtidsmennesket fra flere faser af bondestenalderen.
Der er pilespidser fra Enkeltgravskulturen, dolke fra dolktid samt fund fra bronzealderen og jernalderen.
Her byggede de første bønder deres gravhøje for 4-5000 år siden som symbol på slægtskabets fædre.
Gården ”Marlenelyst” og landskabet
Gården på Tremhøjvej 41, ligger i et kuperet terræn mellem Tvingstrup og Haldrup med vådområder på begge sider. Højest ligger Tremhøj med en højde på 100 m. over havet. Herfra ses Horsens Fjord som et varieret og afvekslende kystlandskab med tilstødende områder, der afspejler istidens processer med landhævning, tunneldale og bakkedrag.
Området byder på betydelige landskabsmæssige, geologiske og kulturhistoriske værdier og de varierede subsistensøkonomiske muligheder gennem alle tidsfaser, har givet gode muligheder for at udvikle oldtidssamfundene her, ikke mindst de første metal-bærerne kulturer.
34 gravhøje
Oppe fra gravhøjen Tremhøj kunne man - hvis alle lokale gravhøje var intakte i dag - se yderligere 34 små og store gravhøje.
Måske kan man rekonstruerer noget af det gamle kulturlandskab med gammel agerjord, græsningsarealer, bopladser, begravelser og oldtidsveje – bl.a. vejene til og fra kystens aktivitetssteder, anlægspladser osv.?
Mødested: Vi mødes på gården Tremhøjvej 41, Tvingstrup, 8700 Horsens, søndag den 5. september kl. 10.00.
Husk fodtøj og tøj afstemt til vejrsituationen.
Rute og varighed: Markvandringen forventes at tage 2 timer i kuperet terræn og at strække sig over 2-3 km.
Arr. Horsens Museum, Museumsforeningen Tremhøj og amatørarkæolog Jens Bagge.