layoutelementlayoutelement
Banner Horsens Museum 
       

Foredrag på Hjortsvang Museum

30. august 2010
Torsdag den 9. september 2010 kl. 19.30.
Foredrag på Hjortsvang Museum

Foredrag på Hjortsvang Museum

 
Torsdag den 9. september kl. 19.30

”Kærbønder, Uldum-pigen
og manden uden hoved”




Kranium  Skeletdele
Skeletdele fra ”Mosemennesker” fundet i Uldum Kær fotograferet på deres tilholdssted på Panuminstituttet i København. Tv. manden uden hoved og th. kraniet af en 11-12 årig ung pige, kaldet Uldum-Pigen.
Foto: Lisbet Fløe.

Arkæolog ved Horsens Museum, Allan Skou Larsen fortæller om ”mose-mennesker” og øvrige fund fra Uldum Kær med tilstødende lokale kær og sætter disse ofringer fra tiden omkring år 0 ind i samtidens europæiske kulturstrømninger.

Hvad troede de europæiske jernaldersamfund på? Hvilke døderitus og ofringsskikke udvikledes der i oldtiden? Hvilke samfund bruger moseofringer, og hvilke teorier har forskerne fremsat? Er menneskeofringer i moser straf for utugt eller tyveri, eller er det ofring til guderne, evt. måske en kombination heraf?

Den romerske historieskriver Tacitus skriver omkring år 100 e.Kr. om germanernes moseofferskik:

”Af guderne dyrker de navnlig Merkur, og de regner det for en hellig pligt at bringe ham endog menneskeofre på fastsatte dage. Herkules og Mars forsyner de kun med de tilladte dyreofre.”

Moseofringer i Uldum Kær

Lokale beretninger om fund fra Uldum Kær fortæller om store koncentrationer af lerkar og menneskeknogler, op til 3 kranier samme sted i 5-6 alen dybde!

Der berettes også om ”en fast tørveklump”, som havde dannet det indre af en krukke, en hofteskål fra et menneske uden andre knogler, en knusesten fra ældre jernalder, skår og lårben fra menneske samt om huller i tørven til placering af ofrede kar.

På Hjortsvang Museum udstilles der netop en tørvespade fra jernalderen. Er det sådan en spade, der har været brugt til at grave og hakke et fint formet hulrum i mosetørven engang i jernalderen?

Hvad betyder da alle disse menneskedele og andre efterladenskaber - og hvorfor ligger alt dette ude i mosen?

Arkæolog Allan Skou Larsen fra Horsens Museum fortæller på Hjortsvang Museum om disse spændende fund.

Tid: Torsdag den 9. september kl. 19.30
Sted: Hjortsvang Museum, Bækvej 20, 7160 Tørring i Honumhusets lade.

Foredragsholder: Allan Skou Larsen, arkæolog ved Horsens Museum,
(projektleder for kulturhistoriske projekter i Uldum Kær)

Arr.: Hjortsvang Museum og Horsens Museum

Alle er velkomne – entre 30 kr. inkl. kaffe



Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori