Fængselsmalerens skraldespand

Malerens skraldespand.

Fængslet i Horsens havde en maler. Han havde et værksted. Og i værkstedet havde han en skraldespand. Skraldespanden har en gang været en hel almindelig skraldespand. Det, der adskiller den markant fra det normale, er dens udseende. Den er nemlig på et tidspunkt blevet malet i en cremet hvid farve, og oven på låget er den derefter dekoreret med monogrammet SH og en kongekrone indrammet med en linie og med ordet ”Malerværkstedet”. Dekorationen er i flere farver, og delvis udført med skabelon.


Malerens værksted i kælderen under den Narkofri Afdeling.

I 2009 indsamlede Horsens Museum genstande og historier overalt i det lukkede fængsel. Også i malerens værksted, hvor skraldespanden stod. Når man går rundt i så stor en bygning med så mange ting, historier og muligheder, er det ikke let at beslutte, hvor grænsen skal trækkes mellem, hvad der ikke skal indsamles, og hvad der skal. Men med skraldespanden var valget let. Den er nu en vigtig del af Horsens Museums Fængselssamling.

Den er dekoreret i en let genkendelig stil, der oser af kunstnerisk overskud. Og det er netop overskuddet, der gør skraldespanden til noget særligt. For det fandt vi ellers ikke mange eksempler på i de forladte fængselsbygninger i 2009. Skraldespanden stikker ud, den pirrer ens fantasi, og man får lyst til at kende dens historie.


Lågets dekoration.

Ikke så underligt er skraldespanden uden signatur. Hvem sætter signatur på en skraldespand? Så udover at det var en dekoreret skraldespand fra malerværkstedet, vidste vi ingenting. Det gav til gengæld frit rum for fantasien. Gennem hele indsamlingskampagnen i 2009 bryggede indsamlingsholdet mange gode forslag sammen om skraldespandens historie.

Men en dag faldt alle forslagene til jorden med et brag. Rickey Iversen kom nemlig på besøg hos os i fængslet. Rickey har tidligere boet der som fange, og han hjælper museet med informationer. Den dag besøgte Rickey malerværkstedet for at hilse på Jane, der gik og dokumenterede og samlede genstande ind. Og det absolut første, han sagde, var, ”Nå, der står min skraldespand jo stadig.”

Den rigtige skaldespande-historie er, at Rickey i en årrække arbejdede som medhjælper hos fængslets maler. At Rickey arbejdede der, var der i og for sig ikke noget underligt i. Han er nemlig uddannet skiltemaler. Når man som fange arbejdede for en af fængslets håndværkere (værkmestrene), havde de deres eget pausested, adskilt fra de ansatte. Hos maleren var det ude i selve værkstedet, strategisk placeret, så værkmesteren havde fuldt opsyn fra kontoret.


Udsynet fra pausestedet til værkmesterens kontor.

Rickey har fortalt, at ud over at han jo så naturligt også kunne se maleren, så var det mest markante i hans udsigt, skraldespanden. Og den var ikke køn. Det tænkte Rickey så over dag, efter dag, efter dag, indtil han til sidst spurgte maleren, om han måtte male den. Og det måtte han.

Skraldespanden står nu som et fint eksempel på en af de meget vigtige faktorer i fængselslivet, nemlig tid, og hvordan man får den til at gå. Sjældent, hvis nogensinde før, har en skraldespand i brug været gjort til genstand for så stor kunstnerisk omhu, omtanke og professionel dygtighed, samt sans for komposition, detaljer – og et tvist af humor.

Skrevet af Maria Berg Briese

Læs om flere genstande fra Horsens Museum og Fængselssamlingen på:
https://www.kulturarv.dk/mussam/