Fra 30. juni til torsdag den 2. juli, inviterede Horsens Museum børn og voksne til arrangementet ”Arkæolog for en dag” på den store jernalderudgravning vest for Gedved. I løbet af de tre varme sommerdage tog næsten 80 mennesker udfordringen op, både børn, forældre og bedsteforældre.
Resultatet var mange flotte fund, flere af dem endda ret overraskende. Et lille område ud af den store udgravning, blev udvalgt af museets arkæologer som et godt sted at grave for vores gæster. Det drejer sig om to områder med mørkt jord i udkanten af en større landsby fra jernalderen, nærmere bestemt fra Ældre Romersk Jernalder, perioden fra ca. år 0 til ca. 200 Efter Kristi fødsel. Allerede da vi begyndte på at udgrave landsbyen, kunne vi se at der her lå områder, som måtte være rige på fund: Potteskår og andet kunne tydeligt ses på overfladen, så snart man havde fjernet muldjorden.
Muldafrømning
Der er tale om områder hvor folkene fra landsbyen over tid har smidt deres husholdningsaffald ud. Meget af affaldet er selvfølgelig blevet omdannet til jord gennem tiden, men især keramik og også knogler er stadig bevaret. Rundt omkring de to områder med mørkt jord, har arkæologerne udgravet resterne af de gårde, hvor affaldet stammer fra: Både lange huse, hvor menneskene boede og havde deres husdyr på stald, og mindre udhuse, samt brønde.
Oversigtsplan
Nogle af gårdene har vi udvalgt til kemisk analyse af jordbunden, og har også taget mange jordprøver, for at få et billede af hvilke planter jernalderbønderne har dyrket, hvilke husdyr de har holdt, og hvordan de har indrettet deres gårde og landsby. Fundene fra områderne med mørkt jord i nærheden, hjælper os med at danne dette billede.
Fosfatkartering
Blandt fundene fra de områder, der blev udgravet under ”Arkæolog for en dag”, ses især en masse keramik, dvs. potteskår fra forskellige kar: Datidens kopper, krus, skåle, gryder osv. Nogle potteskår er ret grove og uden dekoration, andre er fint dekorerede.
Potteskår
Ret usædvanlig er fundet af en flad skive med hank, et ”grydelåg” fra jernalderen.
Keramiklåg
Et lille stykke af det nederste af et fint drikkebæger, et såkaldt fodbæger, bør også fremhæves.
Fodbæger
Knoglerne og tænderne stammer fra flere forskellige dyr: Køer, heste, grise, hunde og får eller geder.
Tand fra hund eller svin
Dyretænder kan til tider ligne mennesketænder, såsom denne tand, der enten stammer fra en hund eller en gris, men menneskeknogler blev der altså ikke fundet i denne omgang, hvilket også ville være usædvanligt at finde på en ”losseplads” ved en landsby. Også i jernalderen var man omhyggelig med at begrave de døde, og nogle af deres grave har vi da også fundet lige i nærheden.
Da al keramikken tydeligt peger på en datering til Ældre Romersk Jernalder, var det meget overraskende da der blev fundet halvdelen af en såkaldt stridsøkse fra stenalderen, nærmere bestemt fra den del af bondestenalderen, som går under navnet Enkeltgravstid, perioden ca. 2800-2300 Før Kristi fødsel. Øksen er lavet af bjergart – ikke flint – og har et fint udhugget hul i midten til et skaft.
Fragment af stridsøkse
Øksen må være blevet fundet efter over totusind år i jorden, måske pløjet op af jernalderbondens marker, for at få et nyt liv – måske som en amulet eller et stykke legetøj? – inden den igen kom i jorden, for at blive fundet endnu en gang efter næsten totusind år.
Kent Laursen, arkæolog