Sailor off the year
08. december 2010
For 4 år i træk blev Nykredit Sailor of the year hædret i Horsens sejlklub i forbindelse med standernedhaling, og det blev laser radial og E- jolle sejleren Anne Julie Schütt, der løb med titlen Anne Julie har i sæsonen fået sølv til EM for juniorer samt DM og vundet det tyske mesterskab.
Hun er en fantastisk alsidig sejler og har i efteråret trænet match race i Århus. Det giver hende mulighed for at blive testet
Som aspirant og gast hos OL håbet Lotte Melgaard, der har ligget i toppen af verdensranglisten for kvindelige match race sejlere.
Match race for kvinder er en ny OL disciplin fra 2012 i London, og det kunne være et kardus til Horsens sejlklubs ungdomsafdeling,
hvis de 2 søstre Schütt kunne repræsentere Horsens til OL, med Anne Julie i Match race og Maiken i Laser radial.
Med titlen Nykredit Sailor of the year følger et gavekort på kr. 5000, og lidt mindre fik Michael Jürgensen som nummer 2 og Morten Arendal på 3 pladsen.
Det er sejlklubbens medlemmer, der selv nominerer og udvælger vinderne, iblandt de nominerede.