| Herlufsholm havde i 1646 et spisekammer, hvori der var to ostehække, fem hylder, fem tomme bikuber, 29 fåreoste samt opbevaring af 15 jernlåse, 300 søm, stempler, alterbog og papir. |
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
Øreboegård havde i 1698 et spisekammer, hvor der fandtes mængder af rå- og madvarer samt inventar, husdgeråd, redskaber og linned.
I Sæbygårds inventarier nævnes spisekammer fra 1806 til 1858. Det lå i Sydfløjen (økonomifløjen).
|
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Do Inventarium i 1806 og 1858.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30.
Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård.
|
| Rum (kammer ell. aflukke), hvori fødevarer (spec. Fødevarer som kød, flæsk, paalæg, ost o. lign.) og (retter af) tilberedt mad opbevares. |
Ordbog over det danske Sprog: L. Holbergs Peder Paars, 1720, s. 203. |
| I Prinsens Palais, opført 1744-45, indrettedes efter 1772 lejligheder til embedsmænd. I de nye køkkener blev der ”afdelt” med brædder til spisekammer eller til et -skab. |
Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais. Det kongelige Palais i Kalveboderne, bd. II: ”Inventarieprotokoller og anden dokumentation”, Nationalmuseet 1992.
Rigsarkivet: Partikulærkammeret: Palæet i Kalveboderne: Inventarregnskaber med bilag 1755-1835; Hofmarskallatets arkiv: Inventarieregnskabet for Det kgl. Palais i Kalleboderne 1820-40.
|
| På Wedelsborg nævnes spisekammer omkring 1910-20. Her stod en stor kaffekværn, idet kaffen købtes i sække. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI. S. 34. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |