Herlufholm havde i 1646 et maltloft, hvor der fandtes to kobbertrisser med reb og jernkroge, korntønde, tre kornskepper, en kornharpe o.lign. |
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
Sæbygård havde i 1698 ”Kiøllen”, hvor der stod en jernkakkelovn. Køllen var placeret ved siden af den store murede bageovn i forbindelse med bryggerset i Sydfløjens vestende. Den forblev intakt indtil 1982. |
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995. ’ I inventarier fra 1698 til 1858 nævnes køllen hver gang. Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård. |
En kølle til tørring af malt. |
Ordbog over det danske Sprog: Otto Kalker 1837-1926, bd. V, s. 697. |
En kølle, hvorpå humlen tørres. |
Ordbog over det danske Sprog: C. Molbech, Danske Ordbog 1. udg. I, 1833. A & G. Lütken: Opfindelsernes bog 1877-83, bd. VIII, s. 425. |
På Bidstrup Gods fandtes ”Kølle Huuset Synden for Gaarden”. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298: Forpagtningskontrakt 1789, §18. |
Maltloft: Loft eller stokværk, hvor malt tørres og opbevares. |
Ordbog over det danske Sprog: Otto Kalker (1837-1926), bd. V, s. 697 Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, 1793-1905. C. Molbech: Danske Ordbog, 1833. |
Fra midten af 1800-tallet overgik maltningen til ølbryggerierne og industriel fabrikation. |
|
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |