| I Herlufholms Inventarium 1611 nævnes Fadebur til opbevaring af beholdere som ”fade”, lysestager, tin-, messing-, sølv- og køkkentøj, sengeklæder, hør og blårgarn. |
Wad, G.L.: Herlufholms to ældste inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
I Sæbygårds Inventarium 1698 nævnes Store Fadebur, der fungerede som opbevaringsplads. Her stod kister, tønder, koberkedler m.m.
Tilsvarende genstande stod 1723 i ”Spisekammer”.
På Sæbygård anvendes ordet indtil 1982. Fra 1886 indrettedes et anretterrum ved spisestuen, som også blev kaldt fadebur.
|
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Birk B 28, G13 auktion i 1723.
|
| ”et Aflukke, et Slags Fadbuur til Brød, Øl, Smør og andre Victualier”. Begtr. Sjæll.II.4. |
Ordbog over det danske sprog: H. Begtrup: Agerdyrkningens tilstand i Sjælland, bd. II, 1803, s.4. |
Opbevaringssted for de mest betydningsfulde madvarer. Gemmested for køkkentøj.
Forråd: Mel- og gryntønder, krydderiposer, smørfjerdinger, sulefade, ophængte pølser, bimpler med gammelt øl, mjød, frugtvin osv.
Et aflukke til brød, øl, smør og andre viktualier.
|
Troels-Lund: Dagligliv i Norden, 5. bog: Fødemidler, 1903. |
| På Bidstrup Gods fandtes et fadebur, hvor snedkeren satte en hylde op i 1781. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 264: 1781 Regnskab, udgifter. |
| Fadebur nævnt omkring 1900 på Åkær. Fadeburet antog med tiden karakter af opbevaringsrum for porcelæn, husgeråd, kolonialvarer og krydderier. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI. bd. VI. s. 42 |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |