| Bryggers er sammentrækning af Bryggerhus, (jf. Bagers, Stegers) bygning indrettet til ølbrygning. |
Ordbog over det danske sprog: Jens Høysgaard: Accentuered og raisonnered Grammatica 1747, (IV.249-488.), 40. |
| I Herlufholms Inventarium 1611 og 1646 nævnes Bryggerset, hvori der stod redskaber til ølbrygning. I 1646 nævnes desuden et maltloft, daglig ølkælder og børnenes kælder. |
Wad, G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
I Sæbygårds sydfløj (økonomifløjen) lå bryggerset i den vestlige ende, hvor der fandtes en indmuret Kiølle til malten. Bryggerset havde samme beliggenhed indtil det nedlagdes i 1982.
Ved en auktion i 1723 nævntes Vester Bryggerhus og Nyt Bryggerhus. |
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Do Inventarium i 1806 og 1858.
Sæby Museum: Bygningsarkæologiske undersøgelser 1990-91.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Birk, B28, G13 auktion i 1723.
|
| En underafdeling af køkkenet, der i større huse var udskilt for sig i en anden bygning end stuehuset. Der stod bryggerkedler, svalekar, tappekar, støvekar og urtekedler. |
Troels-Lund: Dagligliv i Norden ,5. bog: Fødemidler, 1903. |
| ”Af Bryggerset en Røg stoed lie i hans Næse”. |
Ordbog over det danske sprog: L. Holberg: Peder Paars, 1720, s. 182. |
| På Bidstrup gods lå bryggerset i slottets søndre længe. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298 forpagtningskontrakt 1789, §18. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |