Anretterværelse

Anrette: Om mad: lægge den tilberedte mad på fade o.lign. eller sætte den frem på bordet før måltidet.

Ordbog over det danske Sprog.

Emma Gad henviser til anretterbord, som beskrives som et mindre bord på hvilket maden rettes an og service henstilles ved måltiderne.

Gad, Emma (red.): Vort Hjem. 1903.

På herregården Wedellsborg på Fyn omtales anretterværelset i tiden efter 1900 som stedet, hvor opvasken fra herskabsbordet blev klaret af tjenerlærlingen.

Højrup, Ole (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredskiftet. 1982. Bd. VI, s. 34.

På herregården Næsbyholm var der i 1915 en elevator fra køkkenet i kælderen til anretterværelset ved herskabets spisestue. Der tales også om et andet anretterværelse i forbindelse med køkkenet i kælderen. Besøgende herskabsbørn spiste med deres nurse i anretterværelset.

Højrup, Ole (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. 1982. Beretninger fra århundredskiftet. Bd. VI, s. 53.

På herregården Åkjær blev maden båret fra køkkenet op til anretterværelset, hvorfra den blev serveret. Det beskidte service blev båret fra spisestuen ud i anretterværelset af stuepigen og videre ned i køkkenet af køkkenpigen.

Ole, Højrup (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI, s. 41.

Under ordet Eremitagebord står følgende: ”… man indrettede E(remitagebordet), som ved Mekanik løftedes op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse og Køkken i Dyrehaven og i Rosenborg Have i det holl. Køkken og i ”Lysthuset med de 4 Knapper”.”

Salmonsens Konversationsleksikon, anden udg., bd. VII. 1915-30.

Skrevet af: Marie Aaberg Andersen, 2009