Velkommen til Byarkivet - en afdeling af Museum Horsens
Forår og cykelløb.
Foråret nærmer sig og det samme gør 7. maj, hvor Horsens huser 3.etape af cykelløbet Giro d’Italia.
I den anledning er det værd at erindre, at der har været cyklister på gaderne i Horsens i mere end 100 år. De første cykler med stort forhjul og lille baghjul, de såkaldte velocipeder, kom til København allerede i 1866. Cykler med lige store hjul kunne ses i slutningen af 1880erne i Horsens.
De otte kvinder som ses på billedet, var alle medlemmer af Cykleklubben Syvstjernen, der efter alt at dømme oprindeligt har haft syv medlemmer. På billedet optræder (formodentlig som nummer tre fra venstre) Anna Waagepetersen, der var en af de kvinder, som tog initiativet til at kvinder cyklede. Blandt de første initiativtagere til cykling for kvinder var også Ella Jensen, som ses på det andet billede. Begge fotografier er taget i Horsens lidt før år 1900.
Byarkivet er Horsens og omegns historiske hukommelse. Byarkivet indsamler og bevarer materiale om byens og egnens historie og gør det tilgængeligt for alle interesserede. Her findes kilderne, i original eller kopi, til Horsens historie de sidste ca. 250 år.